Kære kor
Jeg håber, at juledagene og denne sidste, mørke tid på året er god ved jer alle. Lige straks skal vi vænne os til at skrive 2026, og så kan vi glæde os til at starte til kor igen. Jeg skriver her lidt om den kommende sæson. Vær gode at læse brevet igennem og gem det også gerne, så I kan finde det frem senere, hvis der bliver behov for det.
Sæsonstart, prøveplan og google-kalender
Vi starter forårssæsonen onsdag d. 7. januar, hvor vi åbner for Smyth-godteposen. Vi får vores sag for. Det er et nyt værk for alle, der er meget for koret at lave, det er jævnligt delt i otte stemmer og indimellem også a capella. Så vær gerne parat til og opsat på at lægge en indsats. Det gælder også at øve hjemmefra, når I ikke kan komme til korprøve. Mon ikke det også vil være en god investering at lytte til værket.
Endelig vil jeg bede jer om at huske, at når vi er fraværende, får vi en god makker til at overbringe evt. noter og aftaler. På den måde undgår vi, at Nenia skal nævne de samme detaljer mange gange.
Prøveplanen kan I finde via linket her. Prøver og koncerter ligger også i den delte google-kalender.
Jeg har sikkert lavet fejl, så sig endelig til, når I spotter dem. Så retter jeg det hurtigst muligt.
Vi holder korweekend på Hvidekilde d. 7.-8. februar. En weekend med tid til og mulighed for fordybelse, både i musikken og i hinandens selskab. I får flere oplysninger om program, tilmelding m.m. når vi ses i det nye år.
Skal du være med i bestyrelsen?
På den kommende generalforsamling har vi som altid valg til bestyrelsen. Og denne gang er der stærkt brug for nye kræfter. Flere pladser bliver ledige, og kan vi få den luksus også at have en suppleant, takker vi ja med kyshånd.
Vi er en engageret og aktiv bestyrelse, så nye medlemmer skal være parat til at trække i arbejdshandskerne. Vores forenings ganske ambitiøse aktivitetsniveau kan kun opretholdes af bestyrelsens tilsvarende høje aktivitetsniveau og solide drift. Vi hygger os også sammen og hjælper hinanden. Tilmed er det efter min ydmyge mening lærerigt og inspirerende at samarbejde med bestyrelsen og på den måde lære nogle fra koret at kende på en anden måde.
Tænk over, om du skal være en af de nye bestyrelsesmedlemmer. Du er velkommen til at komme og snakke med mig eller en af de andre nuværende medlemmer om det.
Bemærk også, at generalforsamlingen er onsdag d. 25. februar. Jeg håber at den senere dato giver mulighed for at de fleste kan deltage.
Vi søger nye sangere - spred gerne budskabet!
I januar optager vi igen nye sangere og inviterer aspiranter til at deltage i de første tre prøver, før de (evt.) går til optagelsesprøve torsdag d. 22. januar om aftenen. Der findes en begivenhed på Facebook, som I er velkomne til at dele med jeres netværk der: https://facebook.com/events/s/klassisk-kor-s%C3%B8ger-sangere-i-2/2594245707621862/
I er velkomne til at opfordre nysgerrige sangere til at skrive til mig.
Husk at melde afbud, når I ikke kan komme til kor - og gerne i god tid
Hvis nogle af jer (mod forventning) ikke kan deltage i Smyth-projektet, vil jeg bede jer om at give besked til jeres stemmerepræsentant så snart som muligt.
Vi fortsætter med at anvende de elektroniske fremmødelister. Så vidt det er muligt, må I gerne markere i listerne på forhånd og i så god tid som muligt, når I har afbud. Det betyder alverden for Nenias planlægning, at hun på forhånd har en idé om, hvor mange og hvem vi bliver.
For en god ordens skyld vil jeg også minde om, at vi stiler efter at have max tre afbud per projekt. Ved flere end tre afbud skal man søge dispensation for at kunne være med til koncerterne. Det gør man helt lavpraktisk ved at tale med sin stemmerepræsentant om det. Hun eller han taler derpå med Nenia om muligheden. Se kontaktoplysninger på alle stemmerepræsentanter nedenfor.
Husk at betale kontingent - før vi mødes d. 7. januar
Det halvårlige kontingent udgør 800 kr., og 600 kr. for studerende, arbejdsledige og pensionister. Overfør beløbet til foreningens konto i Arbejdernes Landsbank, reg. 5444, kontonr. 0000 240 602.
Kontingentet skal indbetales inden første mødegang, dvs. inden d. 7. januar 2026. Bemærk, at du skal betale kontingent, også selvom du holder orlov i en periode.
Stemmerepræsentanter:
Jeg ønsker jer alle en ferie fyldt med lige præcis det, I hver især trænger til.
Må I komme godt ind i det nye år - jeg glæder mig til se jer og lave musik sammen med jer snart igen.
Kærlig hilsen
Taja
Du har modtaget denne besked, fordi du abonnerer på gruppen "Akademisk Kor" i Google Grupper.
Hvis du vil ophæve abonnementet på denne gruppe og ikke længere modtage mails fra den, skal du sende en mail til akademisk-kor+unsubscribe@googlegroups.com.
Du kan se denne diskussion ved at gå til https://groups.google.com/d/msgid/akademisk-kor/CAJXKR7_%3DJ27gPGSzqtPgyydHy1yaHEO87Pg%2BkVTgRRxutQt%3DMA%40mail.gmail.com.
No comments:
Post a Comment