Wednesday, December 27, 2023

[Akademisk Kor] Velkommen til en ny sæson i Akademisk Orkester og Kor




AKADEMISK ORKESTER OG KOR                        



23. december 2023

Kære kor

Jeg vedhæfter også nedenstående brev som pdf, hvis der er knas med at læse teksten i jeres mailprogram.

Tak for sidst! 

Tak for at bevare højt humør, gejst og indsats, selvom prøveforløbet blev kort og intensivt og udfordret af diverse ubudne virus-gæster undervejs. Alligevel leverede vi to på hver sin måde smukke og gribende Messias-koncerter. Julekoncerten i Bethlehemskirken var intim og hjertevarm, og jeg mødte kun begejstring fra de publikummer, jeg snakkede med. Tak for at sende os alle så kærligt på juleferie. 

Sæsonstart med Beethoven med mere

Vi starter sæsonen allerede onsdag d. 3. januar kl 19 i Bethlehemskirken, hvor vi tager hul på Beethovens Missa Solemnis. Vi får vores sag for med et stort og udfordrende værk, som vi har kort tid til at indstudere. Så hvis I har mulighed for at tage forskud på glæden og lytte lidt til og/eller orientere jer i noden i juleferien, er det meget velkomment.  

Se den tentative prøveplan her og i googlekalenderen

Jeg opdaterer løbende prøveplanen, som I kan finde via linket her.  Prøver og koncerter er også plottet ind i den delte google-kalender. Lad mig vide, hvis I spotter fejl eller uklarheder. 

Nye sangere - spred gerne budskabet!

Vi optager nye sangere i januar og inviterer aspiranter til at deltage i de første tre prøver før de (evt.) går til optagelsesprøve torsdag d. 18. januar om aftenen. Der findes en begivenhed på Facebook, som I er velkomne til at dele med jeres netværk der. Endelig er I velkomne til at opfordre nysgerrige sangere til at skrive direkte til mig. 

Som udgangspunkt søger vi kun herrestemmer, men alle interesserede sangere er velkomne til at komme forbi til de første prøver og vurdere om koret kunne være et sted for dem. Det er vores erfaring, at der helt frem til optagelsesprøverne sker ændringer i besætningen, så der somme tider alligevel bliver plads til en alt eller sopran. Af den grund takker vi ikke på forhånd nej til gode sangere, men jeg kommunikerer naturligvis præmissen til de aspirerende sangere, så de ved besked. Derfor kan I forvente, at der kan komme nye sangere i alle stemmegrupper i januar.  

Husk at melde afbud, når I ikke kan komme til kor - og gerne i god tid
Hvis nogle af jer (mod forventning) ikke kan deltage i Beethoven eller sommerprojektet vil jeg bede jer om at give besked til jeres stemmerepræsentant så snart som muligt. 

Vi fortsætter med at anvende de elektroniske mødelister – vær rar at markere i listerne på forhånd og i så god tid som muligt, når I har afbud. Det betyder alverden for Nenias planlægning, at hun på forhånd har en idé om, hvor mange og hvem vi bliver. For en god ordens skyld vil jeg også minde om, at vi stiler efter max tre afbud per projekt. Ved flere end tre afbud skal man søge dispensation via sin stemmerepræsentant for at kunne være med til koncerterne. Se kontaktoplysninger på alle stemmerepræsentanter nedenfor. 

Husk at betale kontingent - allerhelst før vi mødes d. 3. januar

Det halvårlige kontingent udgør 750 kr., dog kun 550 kr. for studerende, arbejdsledige og pensionister. Overfør beløbet til foreningens konto i Arbejdernes Landsbank, reg. 5444, kontonr. 0000 240 602. Kontingentet skal indbetales inden første mødegang, dvs. inden d. 3. januar 2024. Bemærk at der skal betales kontingent, også selvom man holder orlov i en periode. 


Stemmerepræsentanter:


Stemmegruppe

Navn

Telefon

Email

1.sopran

Kamilla Skydsgaard

50 70 17 08

kamillaskydsgaard@yahoo.dk

2.sopran

Agnes Köneke

61 65 11 92

agneskoeneke@yahoo.dk

1.alt

Silvia Bordonaba

36 96 56 86

bordonaba.sp@gmail.com

2.alt

Marie-Louise Riis

31 39 61 67

marielouiseriis@gmail.com

1.tenor

Niels Væver Hartvig

30 79 09 13

niels@vaever.dk

2.tenor

Joachim Hegelund

60 80 20 98

jhe@lecco.dk

1.bas

Flemming Moss

30 75 95 51

moss.flemming@gmail.com

2.bas

Werner Knudsen

61 77 61 99

wkn@kor.dk


Jeg er taget til mit barndomshjem i Esbjerg for at fejre jul. Stormen Pia væltede lige det træ i haven, som min far gerne ville slippe for - og tilmed væltede det sådan at hverken mennesker eller ting kom til skade. Og sådan kan man jo somme tider være heldig og/eller i stand til at få øje på en hverdagsvelsignelse, når den viser sig. 

Med alle ønsker om lys, held og hverdagsvelsignelser om jeres jul, nytår og øvrige liv. 

På glædeligt musikalsk gensyn i 2024.

Kærlig hilsen

Taja




Taja Brenneche
Husumgade 51, 3. tv
Tlf. 5051 1469

--
Du har modtaget denne besked, fordi du abonnerer på gruppen "Akademisk Kor" i Google Grupper.
Hvis du vil ophæve abonnementet på denne gruppe og ikke længere modtage mails fra den, skal du sende en mail til akademisk-kor+unsubscribe@googlegroups.com.
Hvis du vil se denne diskussion på nettet, skal du besøge https://groups.google.com/d/msgid/akademisk-kor/CAJXKR7_6dy7GfCQUkN1MkWNyOOiWp9iVkNW-j1onKm48%2BKxoew%40mail.gmail.com.

No comments:

Post a Comment