Sunday, March 5, 2023

[Akademisk Kor] En mail, to invitationer til mere samvær med Akademisk Kor - juhuu!

Kære kor

 

Nedenfor følger to invitationer: 

  1. Syng med til Lisbeths bryllup 
  2. Deltag i byvandring i indre by med Thomas 
De er begge i april, og udelukker på ingen måde hinanden. Begge kræver en handling, hvis du vil deltage, så læs videre nedenfor.

 

Kh Taja

 


1. Syng med til Lisbeths bryllup

 

Kære kor,

 

Som nævnt ved lørdagsprøven i sidste uge skal jeg giftes lørdag d. 29/4 kl. 13 i Vigerslev Kirke. Det kunne være så dejligt at have smuk kormusik fra mit yndlingskor med til vielsen, så jeg håber at I har lyst til at være med :-) 

 

Det drejer sig om sangene "The Lord Bless You and Keep You" fra korsangbogen samt bryllupssalmen "I blev skabt som mand og kvinde", som synges som fællessang med gæsterne i kirken, men hvor I synger i stemmer. Arrangementet er det samme som "Once in Royal David's City" fra korsangbogen (+ en diskantstemme til sopranerne) og jeg har node til jer, hvor alle versene i den danske tekst står under noden. 

 

Hvis du har tid og lyst, så skriv mig en mail på: lisbeth@ostermark.dk

 

Pga. pladsbegrænsning i kirken, er der nok max plads til 25-30 korsangere, så det er først til mølle. Men hold dig endelig ikke tilbage! 

 

Alle der kommer er velkomne til reception efterfølgende i kirkens lokaler. 

 

Mange kærlig hilsner

Lisbeth

 

2. Invitation til C.F. Hansen arkitekturbyvandring og efterhygge

Kære alle

 

Som lovet har jeg kigget i kalenderen efter mulige datoer for en fælles C.F. Hansen arkitekturbyvandring med lidt efterhygge. Jeg forestiller mig det hele meget lavpraktisk: vi mødes, følges rundt i centrum og ser på CFH's ret forrygende bygninger (inkl. Domkirken, som vel på én eller anden vis er korets "stamsted") og så slår os ned et sted ... udendørs. hvis vejret er godt og ellers kryber sammen på et vandingssted og får mulighed for lidt samvær på tværs (jeg ærgrer mig jo stadig lidt over, at jeg måtte undvære muligheden på Riz-Raz i sidste måned). 

 

Jeg sender et doodlelink (se neden for) med tre mulige datoer i april, der hver især kan lidt forskelligt:

      Lørdag d. 14. er en helt alm. lørdag

      Lørdag d. 22. har vi korprøve 9-13, og nogle spurgte mig, om det kunne være en idé at lægge turen i forlængelse af en sådan - prøves hermed!

      Søndag d. 30. Ved at vælge en søndag, vil der være mulighed for at komme inden for i Slotskirken (også CFH - og absolut et besøg værd, hvis man ikke har været der tidligere)

 

Svar gerne via linket neden for, hvis I har lyst til et sådant arrangement - det ville være fint, hvis I ville vende tilbage senest fredag d. 24. marts

 

Link til doodle her: https://doodle.com/meeting/participate/id/b2851Yve

 

PS:
Jeg regner kun med, at folk, der er interesserede vender tilbage - det betyder også, at jeg måske, hvis der er mange der har lyst men ikke kan de tre foreslåede dage, vil prøve med andre datoer.
 

 

Mvh.

Thomas Roland





Taja Brenneche
Husumgade 51, 3. tv
Tlf. 5051 1469

--
Du har modtaget denne besked, fordi du abonnerer på gruppen "Akademisk Kor" i Google Grupper.
Hvis du vil ophæve abonnementet på denne gruppe og ikke længere modtage mails fra den, skal du sende en mail til akademisk-kor+unsubscribe@googlegroups.com.
Hvis du vil se denne diskussion på nettet, skal du besøge https://groups.google.com/d/msgid/akademisk-kor/CAJXKR7-e4B61S%2B%3DPD61HFesisHy%2BEaVmk2h6Omg6_JQmvyWtnw%40mail.gmail.com.

No comments:

Post a Comment