Kære Allesammen,
Først og fremmest tak igen for en fantastisk weekend!
Vi vidste jo at det var sandsynligt, at der ville komme et smittetilfælde i koret før eller siden, og den process, vi gennemgår nu, er helt efter bogen: Flere af os bliver testet for at være sikker på at smittekæden er brudt, og jeg tror og håber at alle resultaterne er negative. Jeg forstår godt, hvis nogen bliver bekymrede, det er jeg også selv, men samtidig ved jeg at vi alle virkelig har gjort alt, hvad vi skulle. Men derfor holder man selvfølgelig vejret lidt indtil alle testresultater er i hus, for alles helbreds skyld. Så vær rar at give mig besked i takt med I får jeres resultater.
Uanset hvordan man vender og drejer det, giver det fortsat stigende smittetal i samfundet og den nuværende situation ikke ligefrem blod på tanden til at starte et Messiasforløb op. Vores politik har hele tiden været at vi følger retningslinjerne, men vi skal også have det rart og trygt med at holde prøver og koncerter, og der er vi nået en grænse nu.
Den sidste dråbe var, at DAOS i går præciserede efter diskussion med Kulturministeriet, at det skal tolkes bogstaveligt, når vi snakker arrangementer, hvor deltagerne er siddende - altså at alle bortset fra dirigenten skal sidde ned hele tiden hvis vi er mere end 10. Det giver ikke selvfølgelig ikke mening at holde Messiaskoncert med siddende solister og kor..
Vi har derfor her til aften taget den historiske beslutning at springe en Messiaskoncert over, for første gang siden 1951! (Jeg håber at der er nogle arkivnørder, der retter mig hvis jeg tager fejl!). Vi aflyser de planlagte prøver fra i morgen og indtil den planlagte koncert d. 5. december. Måske holder vi lidt Messias-zoom-hygge, når vi kommer tættere på december, hvis der er stemning for det.
Vi har fortsat en julekoncert med to korprøver i kalenderen. Hvem ved hvordan verden ser ud til den tid? Hvis smittekurven er knækket kunne det måske være trygt og rart og mødes og synge - siddende og med 2 meters afstand - og holde koncerten på samme måde. Hvis smitten fortsætter med at stige, har vi sikkert ikke lyst. Men vi holder den åben lidt endnu og ser tiden an - under alle omstændigheder er det jo et lille ekstra-projekt, for dem, der har lyst.
Pas godt på jer selv, til vi ses igen.
De bedste hilsner, på bestyrelsens vegne,
Niels
Du har modtaget denne besked, fordi du abonnerer på gruppen "Akademisk Kor" i Google Grupper.
Hvis du vil ophæve abonnementet på denne gruppe og ikke længere modtage mails fra den, skal du sende en mail til akademisk-kor+unsubscribe@googlegroups.com.
Hvis du vil se denne diskussion på nettet, skal du besøge https://groups.google.com/d/msgid/akademisk-kor/CAKwEpopP854p7N%3DkZBh8OgEHtROnr9iYLUdoxar3OLXmVmOh4A%40mail.gmail.com.
No comments:
Post a Comment