Saturday, January 26, 2019

[Akademisk Kor] Ha, ha!

Kære alle.
 
Ha, ha-kor:
Tak for i dag – det var fedt at få lidt mere styr på alt det der: Ha, ha!
Godt gået – ikke mindst nu hvor vi var lidt færre i dag.
Det var vidunderligt at tage lidt længere fraser – ikke mindst slutningen af Del 1 blev meget smuk, og udtrykte så fint nænsomheden og kærligheden, når Gerontius sendes af sted fra livet.
 
Jer der ikke var der: kig godt på det! Især det med at finde starttoner på alle "Ha, ha"erne (og om man starter på 1. eller 2. slag) er godt at få styr på! Især når det ryger op i tempo 168!
 
Sopraner og alter:
På onsdag er der som nævnt sopran/alt-prøve.
Primært på englekoret, men tag både englekorsnoden og den alm. node med – hvis der blir tid til overs, kigger vi på slutningen af værket også.
Jeg vedhæfter den endelige udgave af "fordeles"-stedet og også det sted, hvor der er tredelt sopran. Sørg for at notere hvad I synger hvornår.
Hvis nogen af jer har afbud på onsdag, må I gerne sende et pip til mig. Bare så jeg har lidt overblik over stemmefordelingen. (Anja har meldt afbud, men jeg har ikke overblik over jer andre).
Spørg hvis I er i tvivl om noget.
 
God onsdag til alle basser og tenorer – håber ikke det blir for hårdt at undvære os :- )
 
Hav en smuk weekend i det snedækkede landskab.
Kærlig hilsen
Nenia

No comments:

Post a Comment