Kære alle.
Tak for sidst – det er fantastisk at vi nu er kommet til det tidspunkt hvor vi har været det hele igennem!
Godt gået!
Jeg minder om, at på onsdag er der gennemsyngningsprøve, så der er nogen dage inden da til at få tjekket værkerne igennem, hvis der er steder der lige skal pudses af.
Især vil jeg bede basser og tenorer om at I alle får øvet til de filer der lige er blevet sendt ud med recitativerne i Alleluia'erne.
Ikke kun for at få sat toner på plads, men også for at få under huden hvordan det lige er man fraserer, når det handler om passager, der er recitativiske.
Mht Schütz så handler det for alle stemmer meget om at få overblik over ens egen rolle i kompleksiteten – hvornår man har hvilken rolle og starter på hvilken tone og også det med at have en fornemmelse af stemning og tempo og nuance før man sætter ind på hver af delene.
Mht Pärt så er der jo ikke helt så mange forskellige dele at holde rede på.
Men udover at få helt styr på tonerne, så handler det måske mere om at huske forskelle i frasering og nuance og tempo i de lange satser hvor det hele ligner hinanden lidt.
Tjek også lige overgangene mellem satserne/delen i begge værker.
Det er så stor en fornøjelse, at det hele samler sig, og at så meget af feelen begynder at sidde intuitivt.
Glæder mig super meget til på onsdag og til at kunne gå på efterårsferie med en fuld gennemsyngning i rygsækken, og dermed begynde at få en fornemmelse af hele koncerten!
Bedste blæsende efterårshilsner til da
Nenia
ps Jeg har orkesterprøve i dag (lørdag) på Skolen ved Nordens Plads og har lidt plakater og postkort med :- )
Hvis nogen vil forbi og ha et par stykker, så ligger pauserne ca.
11:00-11:15
12:15-12:45
13:45-14:00
14:55-15:05
No comments:
Post a Comment