Hermed som lovet information om de forskellige soli og trioer Buxtehudes Membra Jesu Nostri.
Meningen er, at de forskellige soli og trioer synges af jer. Soli kan synges af en enkelt person eller af en mindre gruppe (3 fx). Trioer kan synges af en trio eller fx en dobbelt-trio.
Endelig kan det også være at det ender med, at nogle satser bliver sunget af hele stemmegruppen.
Men der er ikke noget som er lagt endeligt fast endnu, så bare gå efter det I har lyst til.
Man kan melde sin interesse / tilmelde sig fra 2. – 16. januar på mail til mig.
Når man melder sig siger man samtidig om der er specifikke satser, man meget gerne vil synge, eller om man bare gerne vil synge det, som jeg vurderer der passer til jer. Og selvfølgelig også om man er interesseret i solo, trio, gruppesolo, dobbelttrio… sig også gerne hvis I er nogen, der gerne vil ønske at lave noget af det sammen. Men altså tilmelding senest onsdag d. 16. januar. Man kan også melde sin interesse til andet end det, der er skrevet for ens egen stemme. Hvis nu en sopransats er skrevet lidt i mezzo lejet, så kan man jo godt som 1. alt have lyst til at synge den. Feel free !
Onsdag d. 23. januar vil den sidste halvdel af prøven blive brugt til at alle, der har meldt sig, kommer til en kort foresyngning; jeg lægge en rækkefølge. Man skal synge noget fra værket efter eget valg. Vælg det I aller bedst kan li’. Sæt ikke overliggeren lavt, såsom at tænke ”den her vil jeg SÅ gerne synge, men det er nok for stort, så nu prøver jeg bare med den her” – drøm stort, vælg med hjertet. Så har jeg den aller bedste mulighed for at høre hvordan I synger, når I synger med hjertet.
Indenfor 48 timer derefter vil jeg meddele jer hvem der har fået hvad.
I løbet af prøveperioden (jan – marts) vil der være et par / nogle prøver, som overvejende eller udelukkende er for soli og trioer, sådan at man ikke står helt alene med det musikalske arbejde. I får ikke hjælp til indstudering, men vil få (ligesom solister normalt gør) noget klaverprøve tid. Også lidt mere end solister normalt får J
Derudover kan det ske at I bliver bedt om at synge jeres del til en alm. korprøve - både for jeres og korets skyld.
Jeg har lavet en oversigt (vedhæftet) med alle satser og tekster – i forskellige farvekoder, - håber det giver mening.
Brug noden, youtube, cd eller lign. til at tjekke ud hvad I godt kan li’.
Jeg har desværre ikke mulighed for at give gode råd eller lign.
At to af satserne er Da capo betyder bare, at den sammen sats kommer igen og altså skal synges to gange (fx Sicut modo som både er nr 2 og nr 8 i "Brystet").
At noget er med stryg og noget med continuo betyder, at det måske kræver lidt mere stemme at synge gennem alle strygerne. Continuo er når der kun er kororgel og cello (evt. bas). Lissom i recitativerne i Messias. Med stryg betyder at det er hele strygerkorpset incl continuogruppen.
Indimellem er der instrumentalsatser (sonate, ritonello...)
Sidste ting er, at det er en betingelse for at komme i betragtning, at I kommer til foresyngning og at I til generalprøve og koncert har mulighed for at være der før resten af koret (måske ½ time eller lign.) hvis der skulle være noget vi har brug for at aftale. Så tjek det allerede nu i kalenderen.
Glæder mig til at se og høre jer.
Mange gode Messiashilsner
Nenia
No comments:
Post a Comment