Tuesday, January 14, 2020

[Akademisk Kor] mer Matthæus - nu med indstuderingsplan

Kære alle.
 
Tak for i onsdags og for en stor indsats – det var dejligt at komme det hele igennem.
 
INDSTUDERINGSPLAN
Flere har allerede spurgt efter en indstuderingsplan – den er liiige blevet færdig og vedhæftet her.
 
OVERBLIKSDOKUMENT
Flere har også gjort opmærksom på et overbliksdokument, som var rart at have sidst vi opførte værket – det er også fundet frem og vedhæftet.
 
OVERSÆTTELSE
Jeg har siden juni arbejdet med oversættelsen – med kyndigt input fra flere i koret og andre. Især Caroline og Kerstin har taget en stor tørn!
Det foreløbige resultat er vedhæftet (som word og pdf) for dem, som er interesseret.
Spørg eller kommenter (gerne lidt kort), hvis I falder over noget graverende, men der er blevet tænkt ret grundigt over det meste :- )
 
Søndag d. 2. feb når vi har øveweekend kommer Brian efter kirketid, og så har vi delt prøve – kor 1 og Vagn med Brian; kor 2 med mig.
 
På gensyn og masser af gode hilsner
Nenia
 
PS FOR NØRDER
Jeg har stadig et enkelt ord i værket, hvor jeg ikke kan finde et rigtigt godt bud på et dækkende dansk ord.
ärgern
som bliver brugt i 14 og 16.
Jeg har fået en super fed forklaring fra en kyndig:
Se det er sjovt, for det er virkelig gammelt tysk, som ikke lige bruges mere. Jeg har set i en ordforklaring, at "ärgern" her skal forstås som "at finde noget i den andens ord og handlinger, som man ikke havde ventet, og hvorved man enten helt bliver forhindret i at fortsætte sin vej med sandhed og dyd (ordentlig etik) eller blot opholdes (så man altså lige må vente lidt med at være sand og dydig igen)". Det kan man jo ikke sige kort. Jesus forudsiger, at disciplene pga. noget han gør vil komme til at lyve / svigte / vise svaghed osv. Kan man sige "...skal I alle tage anstød af mig..."?
 
Hvis nogen af jer har et bud, så pip gerne.
Lige nu står der i oversættelsen både "tage anstød" og "forarges"..... og jeg er stadig ikke helt afgjort.
 

No comments:

Post a Comment