Hej Nenia.
1. Det Kgl. Biblliotek afholder Nytårskur 2017/intern afskedsreception for Erland Kolding Nielsen onsdag den 11. januar 2017 kl. 9-10 i Dronningesalen og efterfølgende i Atriet kl. 10-11.30.
2. Kan og vil Akademisk Kor synge Morgensang af Elverskud som det første programpunkt kl. 9:00 i Dronningesalen?
3. Erland er afgående direktør for KB efter 30 år på denne post. Han er historiker, elsker musik og har gjort/kæmpet mere for musikken end de fleste i dette land.
4. Erland har kræft. Det er allerede bestemt, at Morgensangen skal synges til hans bisættelse i Holmens Kirke. Vi ville så gerne, at hans yndlingsmusik også skulle synges for ham, mens han lever. Derfor denne forespørgsel.
5. Jeg elsker Nenias måde at dirigere Morgensangen på. Og jeg hørte nogle af jer synge sangen som fødselsdagssang for Nenia d. 15.8. i år.
6. Jeg spørger jer på vegne af mine seks nørdekolleger og migselv på KB, DCM, Dansk Center for Musikudgivelse, en afdeling, som Erland har etableret, og som har stået for bl.a. den samlede udgave af al Carl Nielsens musik. Lige nu arbejdes der f.eks. på højtryk med udgivelse af al kormusik fra Niels W. Gades hånd.
7. Jeres medvirken vil manifestere en glæde ved musikken, den vil være et udsagn om musikkens store betydning for vores velbefindende, set både som en fælles sag og individuelt. Og dette er vigtigt i disse tider, hvor der fra regeringens side spares på bevillinger til kunst og kultur.
8. På vegne af Axel Teich Geertinger, Niels Bo Foltmann, Peter Hauge, Niels Krabbe, Bjarke Moe, Siegfried Oechsle og migselv -
kærlig hilsen - Birthe Skou
No comments:
Post a Comment