Kære jer.
Jeg vil gerne have lov at sige tak !
For et fantastisk forløb og især for en fantastisk koncert.
Det har været et helt særligt forløb, synes jeg, både i kor og orkester.
Jeg tænker, at måske især fordi værket sådan teknisk ikke har været så svært (som Bethovens 9. eller .. i den dur) så har vi haft mulighed for at arbejde med andre ting.
Udover forskellige klangmæssige og tekniske ting, så har det især betydet, at hele det område der hedder, at arbejde plastisk er blevet udvidet betydeligt.
Det er HELT vildt hvor stort det er, at vide, at musikken kan formes så meget undervejs i koncerten, sådan at musikken altid forholder sig til den virkelighed der er lige nu - og ikke kun til det vi har planlagt.
I USA var jeg omkring Jefferson Memorial og læste på væggen dér hvor det siges, at man altid skal ændre lovene så de følger med menneskets udvikling - fordi alt andet vil være som at sige at en mand på 60 skal gå i samme jakke som da han var 10.
Jeg synes det er så smukt set og sagt - og Buxtehude har mere end noget været et eksempel på, at vi flytter os, så vi helt ned i mikroperspektiv heletiden spejler virkeligheden og nu'et som det er LIGE nu.
Det gør oplevelsen meget stærk for publikum - for jer som medvirkende fornemmer jeg - og faktisk i meget høj grad for mig.
Derudover mærker jeg på mange forskellige måder, at mange af jer har investeret jer selv i det her projekt, på en måde som har været ret personlig.
Nogen har jo konkret brug oceaner af tid på at øve soli- og triopartier.
Men derudover er der noget som jeg måske ikke helt kan sætte ord på, som har været meget stærkt.
En slags understrøm af noget fælles bevidsthed, hjerte, sammenhørighed - jeg ved det ikke helt præcist...
men i hvert fald har det betydet, at der var en meget stærk fælles ånd, som gerne ville, at vi rørte pulikum, hinanden og faktisk også at vi selv fik lov at blive rørte.
Og alt det her har I gjort - på alle jeres forskellige måder - hvilket kun er med til at gøre det hele endnu stærkere.
Tak fordi det er så godt at få lov at lave så smukke og sande ting sammen, som det vi gjorde i går.
Jeg glæder mig så usigelig meget til at begynde på sommerkoncerten på onsdag med koret og til senere at mødes til første Strauss / Mozart prøve med orkesteret.
For tænk - vi er ikke færdige - vi bliver ved - og velsignelserne ligger i store mængder forude og venter på os.
Kærligste hilsner
Nenia
--
Du har modtaget denne besked, fordi du er tilmeldt gruppen "AOK Bestyrelse" i Google Grupper.
Hvis du vil opsige dit abonnement på denne gruppe og ikke længere modtage e-mails fra gruppen, skal du sende en e-mail til aok-bestyrelse+unsubscribe@googlegroups.com.
Find flere valgmuligheder på https://groups.google.com/groups/opt_out.
No comments:
Post a Comment