Kære alle.
-- Tak for en fantastisk weekend.
Der er simpelthen så dejligt at have tid til at pudse detaljer på klang, frasering, intonation og andre ting, der ikke så tit er tid til. Og det er så stor en fornøjelse at mærke, at I er med på det og tilmed tager det og bruger det videre andre steder i musikken. Vi kommer til at drage nytte af det projekt fremover - uden nogen tvivl.
Jeg tror at der alt i alt og på forskellig vis bliver tilført koret så meget med Buxtehude, og også at det som bliver investeret i dem, som skal synge soli og trioer er noget der kommer hele koret til gavn.
Igen igen tak til alle for at være med til at skabe et kor og et sted hvor den slags projekter kan rummes.
Det er stort!
Planen for soli og trioer er færdig, og som lovet så bliver der også lidt prøvetid til alle dem, der er på der. Hele 20 personer er det blevet til!
Det betyder at der bliver taget to onsdage til at give hver af de pågældende satser en smule tid. Disse to onsdage har alle andre fri. Det er måske ærgerligt at gå glip af en korprøve, men jeg håber det kan bruges positivt, til at holde lidt tiltrængt fri eller til at øve eller hvad man nu er til.
De to datoer er onsdag d. 6. feb. og onsdag d. 20. feb.
Derudover vil jeg gerne have i baghånden, at søndag d. 24. feb. kan det måske være, at den sidste del af prøven også vil blive taget i brug, hvis der er noget der trænger til det.
Jeg vedhæfter prøveplanen og vil be' jer, der er på, om at være der lidt i god tid, hvis vi nu skulle være foran, og jeg har prøvet at lægge planen så flest muligt skal vente mindst muligt - men det er ikke undgået helt. Håber det er OK.
Vedhæftet også en oversigt over, hvem der synger hvad hvornår til koncerten, bare til information for interesserede.
Igen igen - hvis nogen har spørgsmål, kommentarer, andet, så sig hellere til en gang for meget end en gang for lidt.
På glædeligt gensyn om mindre end to døgn.
Kærlig hilsen
Nenia
Du har modtaget denne besked, fordi du er tilmeldt gruppen "Akademisk Kor" i Google Grupper.
Hvis du vil opsige dit abonnement på denne gruppe og ikke længere modtage e-mails fra gruppen, skal du sende en e-mail til akademisk-kor+unsubscribe@googlegroups.com.
For at sende et indlæg til denne gruppe skal du sende en e-mail til akademisk-kor@googlegroups.com.
Besøg denne gruppe på http://groups.google.com/group/akademisk-kor?hl=da.
Find flere valgmuligheder på https://groups.google.com/groups/opt_out.
No comments:
Post a Comment